N 39°09,371´  E 23° 11,378´   <<--- klik her for google maps!

       Petraki

        Kort over området

Tilbage til Forsiden

Grækenland

Her er et udsnit af Grækenland. Forneden ses Athen og foroven Thessaloniki. Cirka midtvejs mellem disse to byer ligger Volos, Grækenlands 4. største by. Herfra udgår halvøen Pilion, og til højre for Pilion ses Sporaderne med Skiathos, Skopelos og Alonnisos.

 

 

Under her vises halvøen Pilion med byen Volos helt ude i kortkanten. Pilion er vores hjemmebane. Det tager ca. 5 kvarter at køre fra Petraki til Volos, hvor man kan få det meste. Man kan naturligvis også tage til Volos ad vandvejen. Det var tidligere den eneste kommunikationsmulighed. Vi kender en del til den sydlige del af Pilion, og Petraki ligger ca.  bag campingskiltet som er vist under byen Milina. Milina sejler vi ofte til. Det tager 20 min. med Skidtfisken, men kun 8 min med  speedbåden.

 

Nu er vi så tættere på. Milina ses i højredels midte. Den blå cirkel viser forstørret to små halvøer, som strækker sig mod nord. Petraki bugten er markeret med en rød streg. Her ligger nogle huse langs bugten. Vores grund er skraveret, og fylder ikke helt så meget som på billedet. Grunden er 18000 m2 stor. og fyldt af oliventræer og lav bevoksning. Til den ene side (mod Petraki bugten) er der sandstrand, og der ligger vores to huse. Vores grund går desværre ikke helt over til den anden bugt (Apostoli), men vi går tit derover , for om eftermiddagen er der dejlig sol. Der er lave klipper, som ligger lige til vandkanten.

 

Her er Vores grund markeret med en blå cirkel. Petraki bugten ligger godt beskyttet, som det ses af dette kort, og vores båd ligger for anker her. Bugten er ikke større, end at båden kun med besvær kan ligge for svaj. Som det ses, er der ingen vej ud på halvøen. Det nordlige punkt af halvøen hedder Kefalo= hoved på græsk.

 

 

 

Da vi skulle købe grunden,  var der en mand fra skovministeriet/forstvæsenet for at se, hvor meget grund der egentlig var bebyggelig. Kun opdyrket jord kan bebygges. Og opdyrket jord på disse kanter er olivenlunde. Han gik så med en slidt dokumentmappe og kiggede på beplatningen.  Jeg fik lov at tage et billede af et af hans billeder, som var luftfotografier taget på forskellige tidspunkter. Grækerne er selvfølgelig opfindsomme mht. at få oliventræer til at formere sig, så deres grunde bliver større. Ordensmagtens midler er luftfotografier.

Grundens omrids er indtegnet med rødt.

Nederst i billedet ses selve bugten. De prikkede arealer er oliventræer. Resten er skov=maki.

 

    Tilbage til Forsiden